|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Evo-Conti - Aktive indholdsstoffer: gestagen, østrogen |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for gestagen og warfarin |
|
Kontrol af INR ved indledning og ophør af kombinationsbehandlingen.Særlig
opmærksomhed ved postcoital gestagen kontraception og anden højdosis
gestagenpræparater.
Ved samtidig behandling med p-piller og warfarin sås ingen signifikante
ændringer i warfarin clearence men der var stor interindividuel variation. I et
studie på kvinder med brystkræft steg warfarins t½ 71% og CL faldt 35 % ved
samtidig gestagen behandling. En enkelt kasuistik beskriver en stigning i INR
efter anvendelse af gestagen postcoital kontraception.. Den kliniske betydning
er uafklaret.
mulig
dokumenteret
vitamin K antagonister, perorale phenprocoumon, warfarin kønshormoner, gestagen gestagen
Enkelte rapporter har meddelt øget effekt af warfarin ved samtidig behandling med højdosis gestagen-præparater. Der er ingen meddelelser om interaktion mellem gestagener og warfarin/phenprocoumon i normale kontraceptive doser.
Resultater for studier med kombinations-p-piller og warfarin/phenprocoumon er ikke entydige, men østrogen kan muligvis hæmme metabolismen af warfarin/phenprocomon og resultere i en moderat nedsat antikoagulerende effekt. Interaktioner som gælder for warfarin formodes også at gælde for phenprocoumon og vice versa Der er i litteraturen ikke lokaliseret andre studier eller kasuistikker omhandlende interaktion mellem kønshormoner, gestagen og vitamin K antagonister, perorale.
Litteraturgennemgang - Vis
Warfarin og gestagen En kvinde med familiær type 1 antitrombin mangel i behandling med warfarin fik 3 dage efter behandling med levonorgestrel (0,75 mg x 2 med 12 timers mellemrum) som postcoital kontraception en stigning i INR fra 2,1 til 8,1, Ellison J, Thomson AJ et al, 2000. Ingen blødning forekom, og INR vendte tilbage til normalt leje efter 2 dages pause med warfarin. Forfatterne forslog, at mekanismen var ændret proteinbinding af warfarin, men denne mekanisme tages der i dag generelt afstand fra. Warfarin og gestagen I et studie med patienter med brystkræft blev et enkelt dosis warfarin 0,3 mg/kg til 2 patienter indgivet før og efter peroral behandling med medroxyprogesteronacetat 1000 mg daglig i 5 uger og til 2 patienter før og efter megestrol 160 mg daglig i 5 uger, Lundgren S, Kvinnsland S et al, 1986. Halveringstiden for warfarin steg gennemsnitlig med 71 %, og clearence faldt med 35 %. Warfarin og gestagen I et farmakokinetisk studie, hvor et enkelt dosis warfarin 10 mg blev indgivet til 10 kvinder før og efter 3 ugers behandling med kombinations- p-piller (ethinylestradiol 35 mikrogram, norgestimat 180-250 mikrogram), observeredes ingen signikante ændringer i den gennemsnitlige warfarin-clearance, Shelepova T, Nafziger AN et al, 2005. Dog var der en stor variation, idet 5 kvinder havde en stigning i clearance, 3 et fald og 2 havde ubetydelige ændringer i clearance. Warfarin og gestagen En 33-årig kvinde i behandling med warfarin som følge af kunstig aortaklap var over en periode på ca. et år i behandling med tre forskellige hormonelle contraceptiva, Zingone MM, Guirguis AB et al, 2009. Som følge af risikoen for trombose blev behandling med kombinations-p-piller (ethinylestradiol 20 mikrogram og norethisteron 1 mg) skiftet til behandling med implantat med etonorgestrel. Efter 19 dage var INR faldet til 1,8, og en stigning i warfarin dosis fra 38,5 mg til 60 mg ugentligt (55 % øgning) var nødvendigt. Efter 10 måneder blev implantatet fjernet, og INR steg til 6,5, hvorefter warfarin-dosis blev reduceret til 55,5 mg ugentligt. 2 måneder efter begyndte hun behandling med oral gestagen, norethisteron, og reduktion af warfarin-dosis til 53,5 mg var nødvendig. Norethisteron-behandling blev senere ophørt, uden at yderlige dosisjustering af warfarin var nødvendig. Forfatterne vurderede, at den mest oplagte mekanisme for en interaktion var ethinylestradiols hæmning af CYP1A2 og CYP2C19, som indgår i metabolisering af den mindre aktive R-isomer af warfarin. Phenprocoumon og gestagen Hos 7 raske forsøgspersoner i behandling med p-piller konstateredes efter indgift af en enkelt dosis phenprocoumon stigning i phenprocoumon-clearence på ca. 25 % (fra 1,6 til 2,0 ml/min/kg) og fald i AUC for phenprocoumon på ca. 20 % (fra 231 til 193 µg/ml*timer) i forhold til en sammenlignende kontrolgruppe, Monig H, Baese C et al, 1990. Mekanismen er ukendt. På grund af de begrænsede ændringer i phenprocoumon og artiklens forsøgsdesign (parallelgruppe) er den kliniske betydning af interaktionen uafklaret.
Ellison J;Thomson AJ;Greer IA;Walker ID, BMJ, 2000, 321:1382; Drug Points: Apparent interaction between warfarin and levonorgestrel used for emergency contraception Shelepova T;Nafziger AN;Victory J;Kashuba ADM;Rowland E;Zhang Y;Sellers E;Kearns G;Steven LJ;Gaedigk A;Bertino-Jr JS, J Clin Pharmacol, 2005, 45(12): 1413-1421-1421; Effect of a triphasic oral contraceptive on drug-metabolizing enzyme activity as measured by the validated cooperstown 5+1 cocktail The effects of a common oral contraceptive preparation on the activity of 7 drug-metabolizing enzymes were investigated using the validated Cooperstown 5+1 Cocktail. In a randomized crossover fashion, 10 premenopausal women received caffeine, dextromethorphan, omeprazole, intravenous midazolam, and warfarin + vitamin K with and without a triphasic oral contraceptive (ethinyl estradiol 35 < mu >g) and varying doses of daily norgestimate (0.18, 0.215, and 0.25 mg). Bioequivalence testing showed nonequivalence in drug versus no-drug treatment on the activity of drug-metabolizing enzymes (as reflected by metabolite ratios following probe drug administration); the activity of CYP1A2, CYP2C19, and NAT-2 decreased following the oral contraceptive, whereas the activity of CYP2C9 and CYP2D6 increased. No effects on xanthine oxidase or hepatic CYP3A were seen. Application of a non-parametric statistical testing approach revealed a significant difference only for CYP1A2 and CYP2C19. This triphasic oral contraceptive may have a clinically significant effect on the activity of some drug-metabolizing enzymes. < copyright >2005 the American College of Clinical Pharmacology Monig H;Baese C;Heidemann HT;Ohnhaus EE;Schulte HM, Br J Clin Pharmacol, 1990, 30:115-118; Effect of oral contraceptive steroids on the pharmacokinetics of phenprocoumon 1. The effect of chronic administration of oral contraceptive steroids (OCS) on the pharmacokinetics of the oral anticoagulant phenprocoumon was investigated in seven healthy females. 2. Plasma concentrations of phenprocoumon and the urinary recovery of unchanged as well as conjugated drug were measured following a single oral dose of 0.22 mg kg-1. A group of seven non-smoking, drug-free women matched for age and body weight served as controls. 3. Administration of OCS was associated with a significant increase in the clearance of phenprocoumon from 1.6 +/- 0.7 to 2.0 +/- 0.7 ml min-1 kg-1 (P less than 0.05). The urinary recovery of phenprocoumon glucuronide was significantly higher in OCS users (21.0 +/- 16 vs 14.0 +/- 10 (% of dose); P less than 0.05). No difference in plasma protein binding of phenprocoumon was observed, being 99.2 +/- 0.07 in both groups. 4. The accelerated glucuronidation of phenprocoumon in OCS users suggests the need for careful monitoring of the anticoagulatory response in these subjects, especially when the OCS are withdrawn Lundgren S;Kvinnsland S;Utaaker E;Bakke O;Ueland PM, Cancer Chemother Pharmacol, 1986, 18:270-275; Effect of oral high-dose progestins on the disposition of antipyrine, digitoxin, and warfarin in patients with advanced breast cancer The influence of two progestins, medroxyprogesterone acetate (MPA) and megestrol acetate (MA), given orally in high doses, on the pharmacokinetics of antipyrine, digitoxin, and warfarin were studied in patients with advanced breast cancer. Antipyrine and warfarin were given as a single test dose before and after 5 weeks of progestin treatment. The pharmacokinetics of digitoxin was investigated at steady state in patients receiving this drug therapeutically before and during treatment with progestins. Small changes in clearance rates for antipyrine, warfarin, and digitoxin were found. A minor decrease observed in warfarin clearance however may be of clinical importance. Half-lives decreased by 13% for antipyrine and increased by 71% for warfarin. High-dose progestins given orally do not seem to have a major influence on drug metabolism, probably reflecting a minor effect on drug and steroid-metabolizing microsomal mono-oxygenases in the liver Zingone MM;Guirguis AB;Airee A;Cobb D, Ann Pharmacother, 2009, 43:2096-2102; Probable drug interaction between warfarin and hormonal contraceptives OBJECTIVE: To report a single patient case that presented with a probable drug interaction between warfarin and 3 methods of hormonal contraceptives, as assessed by the Horn Interaction Probability Scale. CASE SUMMARY: A 33-year-old female patient required long-term anticoagulation following an aortic valve replacement. While taking warfarin (38.5 mg weekly), she transitioned from a monophasic combined oral contraceptive (ethinyl estradiol plus norethindrone) to an implantable progestin-only contraceptive (etonogestrel) on the advice of her cardiologist. Nineteen days following etonogestrel implant insertion, her international normalized ratio (INR) decreased to 1.8 and required a 55.8% warfarin dose increase (resulting dose of 60 mg weekly). Within 10 months, the patient elected to have the implant removed due to vaginal bleeding. Nine days following removal of etonogestrel, she experienced a transient INR increase to 6.5. Her INR returned to within goal range after her warfarin dose was decreased to 55.5 mg weekly. After using barrier methods of contraception for 48 days, she initiated an oral progestin-only contraceptive (norethindrone). Further warfarin dose adjustments were made, resulting in a weekly warfarin dose of 53.5 mg. Thirty-nine days after initiation of oral norethindrone, she elected to discontinue use due to vaginal bleeding and no longer uses hormonal contraceptive methods. No further adjustments to her warfarin dose were warranted. DISCUSSION: The increased warfarin requirement observed in this patient may have been a result of multiple factors. Based on a literature review, we hypothesize that the predominant mechanism of interaction was ethinyl estradiol inhibition of CYP1A2 and 2C19. CONCLUSIONS: We recommend that further in vivo studies be completed to definitively identify the mechanism of the interaction. It is necessary to intensify warfarin monitoring upon initiation or alteration of hormonal contraceptives
|
|
|
|
|
|