|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Evo-Conti - Aktive indholdsstoffer: gestagen, østrogen |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for østrogen og caffein |
|
Kombinationsbehandling med coffein og østrogen kan forlænge halveringstiden af coffein og medfører en stigning i plasmakoncentrationen af coffein i kroppen. Mekanismen er hæmning af CYP 1A2 og dermed hæmmes omsætningen af coffein.
uafklaret
dokumenteret
Estrogener kombinationer med andre stoffer Bazedoxifenacetat, LACTOSEMONOHYDRAT, Tricalciumphosphat , østrogen coffein caffein
Kombinationsbehandling med coffein og antikonceptiva indeholdende kønshormoner, østrogen, kan medføre en stigning i plasmakoncentrationen af coffein. Den kliniske betydning er uafklaret, men tvivlsom.
Der er i litteraturen ikke lokaliseret andre studier eller kasuistikker omhandlende interaktion mellem coffein og kønshormoner, østrogen, hvorfor en klasseeffekt ikke kan beskrives.
Litteraturgennemgang - Vis
Koffein og østrogen Patwardhan RV, Desmond PV et al, 1980 og Abernethy DR og Todd EL, 1985 beskriver, hvordan antikonceptiva til systemisk brug øger t½ for coffein henholdsvis 96 % og 50 %. Interaktionen kan føre til ophobning af coffein Rietveld EC, Broekman MM et al, 1984 og skyldes muligvis hæmning af CYP 1A2. Rasmussen BB, Brix TH et al, 2002 har ligeledes undersøgt effekten af orale antikonceptiva og fandt, at disse hæmmer aktiviteteten af CYP 1A2. Zaigler M, Rietbrock S et al, 2000 og Kamimori GH, Joubert A et al, 1999 har undersøgt den CYP 1A2 afhængige omsætning af coffein i forskellige stadier af kvinders mestruationscyklusen, og fandt ingen signifikante forskelle i omsætningen.
Granados-Soto V;Castaneda-Hernandez G, J Pharmacol Toxicol Methods, 1999, 42:67-72; A review of the pharmacokinetic and pharmacodynamic factors in the potentiation of the antinociceptive effect of nonsteroidal anti-inflammatory drugs by caffeine Caffeine is an effective analgesic adjuvant because it increases the antinociceptive effect of NSAIDs while reducing the probability of side effects. The mechanism by which caffeine increases the antinociceptive action of NSAIDs does not appear to include a pharmacokinetic interaction. The potentiation appears to be due to a pharmacokinetic mechanism including actions at the central and the peripheral levels. Because caffeine shifts the effect-compartment concentration-effect relation of NSAIDs to the left and this relationship is sigmoidal, there is no potentiation if the NSAID concentrations are too high or too low with respect to EC(50). The best potentiation can be observed if the NSAID doses used yield effect-compartment concentrations in the vicinity of EC(50). Therefore further investigation of the PK/PD relations of caffeine-NSAID combinations for different pain states and intensities is needed to optimize the therapeutic use of these mixtures Sawynok J;Yaksh TL, Pharmacol Rev, 1993, 45:43-85; Caffeine as an analgesic adjuvant: a review of pharmacology and mechanisms of action Carrillo JA;Benitez J, Clin Pharmacokinet, 2000, b, 39:127-153; Clinically significant pharmacokinetic interactions between dietary caffeine and medications Caffeine from dietary sources (mainly coffee, tea and soft drinks) is the most frequently and widely consumed CNS stimulant in the world today. Because of its enormous popularity, the consumption of caffeine is generally thought to be safe and long term caffeine intake may be disregarded as a medical problem. However, it is clear that this compound has many of the features usually associated with a drug of abuse. Furthermore, physicians should be aware of the possible contribution of dietary caffeine to the presenting signs and symptoms of patients. The toxic effects of caffeine are extensions of their pharmacological effects. The most serious caffeine-related CNS effects include seizures and delirium. Other symptoms affecting the cardiovascular system range from moderate increases in heart rate to more severe cardiac arrhythmia. Although tolerance develops to many of the pharmacological effects of caffeine, tolerance may be overwhelmed by the nonlinear accumulation of caffeine when its metabolism becomes saturated. This might occur with high levels of consumption or as the result of a pharmacokinetic interaction between caffeine and over-the-counter or prescription medications. The polycyclic aromatic hydrocarbon-inducible cytochrome P450 (CYP) 1A2 participates in the metabolism of caffeine as well as of a number of clinically important drugs. A number of drugs, including certain selective serotonin reuptake inhibitors (particularly fluvoxamine), antiarrhythmics (mexiletine), antipsychotics (clozapine), psoralens, idrocilamide and phenylpropanolamine, bronchodilators (furafylline and theophylline) and quinolones (enoxacin), have been reported to be potent inhibitors of this isoenzyme. This has important clinical implications, since drugs that are metabolised by, or bind to, the same CYP enzyme have a high potential for pharmacokinetic interactions due to inhibition of drug metabolism. Thus, pharmacokinetic interactions at the CYP1A2 enzyme level may cause toxic effects during concomitant administration of caffeine and certain drugs used for cardiovascular, CNS (an excessive dietary intake of caffeine has also been observed in psychiatric patients), gastrointestinal, infectious, respiratory and skin disorders. Unless a lack of interaction has already been demonstrated for the potentially interacting drug, dietary caffeine intake should be considered when planning, or assessing response to, drug therapy. Some of the reported interactions of caffeine, irrespective of clinical relevance, might inadvertently cause athletes to exceed the urinary caffeine concentration limit set by sports authorities at 12 mg/L. Finally, caffeine is a useful and reliable probe drug for the assessment of CYP1A2 activity, which is of considerable interest for metabolic studies in human populations Zhang WY;Po AL, J Clin Pharm Ther, 1997, 22:79-97; Do codeine and caffeine enhance the analgesic effect of aspirin?--A systematic overview OBJECTIVE: To assess whether codeine and caffeine enhance the analgesic effect of aspirin in post-operative pain. METHOD: Systematic overview of the literature and meta-analysis of published randomized controlled trials (RCTs). RESULTS: Codeine 60 mg leads to a small increase in the analgesic effect of 650 mg of aspirin when total pain relief score (TOTPAR%) is used as a efficacy end-point. This increased effect was not seen when sum of pain intensity (SPID%) and proportions of patients responding with moderate to excellent pain relief were used as outcome measures. Caffeine did not enhance the analgesic effect of aspirin. CONCLUSION: Codeine 60 mg may produce a small increase in the analgesic effect of aspirin 650 mg. However, this effect is not clinically meaningful. Caffeine has no adjuvant analgesic effect. At over-the-counter (OTC) doses, caffeine and codeine are not useful in aspirin formulations Szoka PR;Edgren RA, Fertil Steril, 1988, 49:31S-38S; Drug interactions with oral contraceptives: compilation and analysis of an adverse experience report database Over 700 alleged OC/drug interactions were reported for antituberculous drugs, other antibiotics, anticonvulsants, antidepressants, and analgesics. Fewer than ten reports of OC/drug interactions were found involving antihistamines, thyroid hormone, vitamin C, antacids, ulcer medication, or diuretics. These may represent a set of OC/drug interaction problems that need to brought into medical awareness. Pregnancy is the first event reported when OCs appear to interact with another drug. However, menstrual disturbances are reported more often. BTB is the most frequently reported menstrual disturbance: it has been considered a warning signal that OC efficacy may be compromised. In such circumstances, contraceptive backup may be warranted. Reports of interference with OC efficacy have been most common for drugs used to treat tuberculosis, epilepsy, and depression, so patients and their physicians should be aware of potential problems. However, the average woman is more likely to encounter antibiotics, analgesics, and antihistamines, and current package inserts contain appropriate warnings. In recent years, prescriptions for low-estrogen OCs have outnumbered those for high-dose preparations. Many physicians became concerned that there was an increased risk of OC drug failure with the low-dose products. The database does not seem to suggest that this has happened. The dose of estrogen is not correlated with total adverse experience reports, time of appearances of the first adverse experience reports, or rate of reporting of the interactions. Likewise, reports of potential interactions with menstrual disturbances are not correlated with lower estrogen doses in OCs. There is, however, an association between low-estrogen OCs and recently reported pregnancies attributed to OC/drug interactions.(ABSTRACT TRUNCATED AT 250 WORDS) Patwardhan RV;Desmond PV;Johnson RF;Schenker S, J Lab Clin Med, 1980, 95:603-608; Impaired elimination of caffeine by oral contraceptive steroids The effect of OCS on the disposition and elimination of caffeine was examined. Caffeine (250 mg) was administered orally to 13 healthy males, nine healthy females taking no OCS, and nine healthy females on OCS. The t1/2 (beta) was significantly prolonged in women on OCS (10.7 +/- 3.0 hr vs. 6.2 +/- 1.6) (p less than 0.001) as compared to women taking no OCS. Women on OCS had a significantly lower total plasma clearance (0.79 +/- 0.21 ml/min/kg vs. 1.3 +/- 0.35) and free clearance (1.12 +/- 0.28 ml/min/kg vs. 1.97 +/- 0.57) that women not taking OCS. Volumes of distribution and plasma binding were similar in both groups of females. When women taking no OCS were compared with men, all pharmacokinetic parameters were similar except for volume of distribution, which was significantly larger in the women (p less than 0.05). We conclude that OCS impair the elimination of caffeine. Abernethy DR;Todd EL, Eur J Clin Pharmacol, 1985, 28:425-428; Impairment of caffeine clearance by chronic use of low-dose oestrogen-containing oral contraceptives The effect of chronic (greater than 3 months) administration of low-dose oestrogen-containing (less than 50 micrograms oestrogen) oral contraceptives (OCS) on the pharmacokinetics of caffeine has been examined in a treated females matched with 9 non-smoking, drug-free, healthy control females of similar age, weight and ethnic origin. Each subject received 162 mg caffeine base orally after an overnight fast. OCS subjects had a prolonged elimination half-life of caffeine, (mean 7.88 h vs 5.37 h in the controls). This was the result of marked impairment of the plasma clearance of caffeine (1.05 vs 1.75 ml/min/kg, respectively) with no change in apparent volume of distribution (0.685 in OCS vs 0.7501/kg in the control group). The absorption parameters determined were peak plasma caffeine concentration (3.99 vs 4.09 micrograms/ml) and time to peak concentration after drug administration (1.52 vs 0.79), which was moderately prolonged in OCS users. Thus, caffeine clearance, previously reported to be a specific marker of cytochrome P-448 activity in man, is decreased by chronic OCS use. This suggests that OCS may cause significant impairment of this enzyme activity as assessed in vivo. With chronic caffeine consumption, OCS users are predicted to have an increased steady-state plasma caffeine concentration as compared to non-OCS users Weaver K;Glasier A, Contraception, 1999, b, 59:71-78; Interaction between broad-spectrum antibiotics and the combined oral contraceptive pill. A literature review1 There is considerable variation in opinion about the importance of drug interactions between the combined oral contraceptive pill (COCP) and broad-spectrum antibiotics. Clinical practice varies widely, especially between doctors in Europe and those in the US. Rifampicin and griseofulvin induce hepatic enzymes and do appear to have a genuine interaction with the COCP, leading to reduced efficacy. The situation with the broad-spectrum antibiotics is less clear. There are relatively few prospective studies of the pharmacokinetics of concurrent COCP and antibiotic use and few, if any, demonstrate a convincing basis for any reduced contraceptive efficacy. There is evidence, however, that variable contraceptive steroid handling could make some women, at some times, more susceptible to COCP failure. Given the serious consequences of unwanted pregnancy, the cautious approach of using additional or alternative contraception during short courses of broad-spectrum antibiotics and the initial weeks of long-term antibiotic administration may be justified to safeguard the few unidentifiable women who may be at risk. Conflicting opinion and advice is potentially confusing to both professionals and patients, and instructions for additional precautions during and after concurrent COCP and antibiotic use are complicated. Many women are ignorant of, or confused about, the circumstances that can cause OC to fail. Health professionals who prescribe the COCP must continue to strive to educate women about the mode of action and about the times when there is the greatest danger of failure. Professionals who feel that concurrent antibiotic use represents a real threat to contraceptive efficacy of the COCP should be prepared to present the advice for additional contraceptive precautions in a simple and consistent way, backed up with written information and reinforced at regular intervals Rietveld EC;Broekman MM;Houben JJ;Eskes TK;van Rossum JM, Eur J Clin Pharmacol, 1984, 26:371-373; Rapid onset of an increase in caffeine residence time in young women due to oral contraceptive steroids Oral contraceptive steroids increased the residence time of caffeine in 9 young women by a factor of 2. The effect was already manifested during the first cycle 2 weeks after starting oral contraceptive steroids (OCS) and was slightly increased in the second cycle, after 6 weeks on OCS. Toxic effects attributed to oral contraceptive steroids may in part be indirect and due to prolonged retention of absorbed toxic agents to which women are exposed Kamimori GH;Joubert A;Otterstetter R;Santaromana M;Eddington ND, Eur J Clin Pharmacol, 1999, 55:445-449; The effect of the menstrual cycle on the pharmacokinetics of caffeine in normal, healthy eumenorrheic females OBJECTIVE: Hormonal fluctuations of estrogen and progesterone in eumenorrheic women may be capable of altering the pharmacokinetics of certain agents. The objective of this study was to determine the effect of the luteal, ovulatory and follicular phases of the menstrual cycle on the pharmacokinetics of caffeine, a low clearance, flow-independent drug. METHODS: Subjects were ten healthy, non-smoking, eumenorrheic females who were not pregnant and had not used oral contraceptives for a minimum of 3 months prior to the study. Blood samples were collected during one menstrual cycle for the determination of estradiol and progesterone concentrations during the follicular (days 2-6 post-onset of menses), ovulatory (days 13-16 post-onset of menses) and luteal (days 22-26 post-onset of menses) phases. Caffeine was administered over a single menstrual cycle during the follicular, ovulatory and luteal phases. Each subject was administered a single oral dose of caffeine (300 mg) in 100 ml of lemonade during each phase of the menstrual cycle. A venous catheter was used to collect blood samples at pre-dose and at the following time points: 0.25, 0.5, 0.75, 1, 1.5, 2, 4, 6, 8, 10, 12 and 24 h. Plasma caffeine concentrations were determined using a validated ultraviolet high-performance liquid chromatography method. RESULTS: There were no significant (P < 0.05) differences in the pharmacokinetic parameters of caffeine across the menstrual cycle phases. The average area under the plasma concentration-time curve (AUCinf) was 93.01 mg 1(-1) x h and the absorption rate constant (ka) was 2.88 h(-1) during the ovulatory phase, 83.0 mg 1(-1) h and 2.06 h(-1), respectively, during the luteal phase and 84.7 mg 1(-1) x h and 1.84 h(-1), respectively, during the follicular phase. CONCLUSIONS: These findings suggest that the menstrual cycle does not significantly alter the pharmacokinetics of caffeine Rasmussen BB;Brix TH;Kyvik KO;Brosen K, Pharmacogenetics, 2002, 12:473-478; The interindividual differences in the 3-demthylation of caffeine alias CYP1A2 is determined by both genetic and environmental factors This study investigated the role of genetic factors (CYP1A2) in caffeine metabolism. The CYP1A2 activity was determined in 378 Danish twins following oral intake of a single dose of 200 mg caffeine and subsequent determination of the caffeine ratio (AFMU+1MU+1MX)/17DMU in a 6-h urine sample. The mean (+/- SD) caffeine ratio was 5.9 +/- 3.4. The caffeine ratio was statistically significantly higher in men compared to women, in smoking men and women compared to non-smoking persons of the same gender and in women not taking oral contraceptives compared with women on oral contraceptives. Thus, we confirmed that CYP1A2 is more active in men than in women, that it is induced by smoking and inhibited by oral contraceptives. In the subsequent analysis of heritability, we included 49 monozygotic twin pairs and 34 same gender dizygotic twin pairs concordant for non-smoking and non-use of oral contraceptives. The intraclass correlation coefficient was 0.798 (95% confidence interval, 0.696-0.900) and 0.394 (95% confidence interval, 0.109-0.680) in the monozygotic and dizygotic twins, respectively. The correlation was statistically significantly higher (P = 0.0015) in the former compared with the latter. A biometrical model for the caffeine ratio including only additive genetic factors and unique environmental factors was the overall best fitting model. Estimates based on this model gave a heritability estimate of 0.725 (95% confidence interval 0.577-0.822). Unique environmental effects seem to account for the remainder 0.275 (95% confidence interval, 0.178-0.423). Our study shows that the CYP1A2 activity is mainly governed by genetic factors Zaigler M;Rietbrock S;Szymanski J;Dericks-Tan JS;Staib AH;Fuhr U, Int J Clin Pharmacol Ther, 2000, 38:235-244; Variation of CYP1A2-dependent caffeine metabolism during menstrual cycle in healthy women BACKGROUND AND OBJECTIVES: The activity of the human cytochrome P450 CYP1A2 is decreased by female sex hormones during pregnancy or treatment with oral contraceptives. However, the influence of menstrual cycle on CYP 1A2 activity is not clear. METHODS: CYP1A2 activity was monitored in 15 women (13 with confirmed ovulatory cycles, 2 smokers, age (mean +/- SD) 27.8 +/- 3.8 years, body mass index 23.8 +/- 3.8 kg x m-2) using the specific substrate caffeine (mean doses 149 mg). After a run-in period started one week prior to expected onset of menses, daily saliva samples were taken 7.3 +/- 0.7 hours after caffeine intake throughout the cycle, and caffeine clearance was estimated from the paraxanthine to caffeine ratio therein. Ovulation was confirmed by progesterone serum concentration above 3 ng/ml in the second half of the cycle. RESULTS: Initial (day 2) caffeine clearance (n = 15, geometric mean) was 1.37 ml/min/kg body weight (coefficient of variation (CV) 48%). The ratio of caffeine clearance for the luteal (day -9 to -4 prior to onset of the next menses) to the follicular phase (days 5-10) was (n = 13, point estimate) 1.03 (90% CI 0.95-1.12), indicating that there was no difference in CYP1A2 activity between these cycle phases. The median intraindividual CV in ovulatory cycles (n = 13) was 23% (range 11% to 39%). As an additional finding, there was evidence for long-term fluctuations of CYP1A2 activity in most individuals. CONCLUSIONS: A dose adaptation according to the phase of menstrual cycle based on pharmacokinetics is not required for CYP1A2 substrates
|
|
|
|
|
|