|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion.
Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale.
INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Evo-Conti - Aktive indholdsstoffer: gestagen, østrogen |
|
|
 |
Interaktionsoplysninger for rifampicin og østrogen |
 |
Ved antikonceptionsbehandling bør anden form for antikonception anvendes under og en måned efter ophør med rifampicin
Rifampicin tredobler clearance for østradiol pga. enzyminduktion i leveren.Der kan muligvis ses en ændring i form af manglende effekt af substitutionsbehandlingen ved klimakterielle bortfaldsymptomer med østrogener ved samtidig brug af rifamyciner.
moderat
veldokumenteret
Estrogener kombinationer med andre stoffer Bazedoxifenacetat, LACTOSEMONOHYDRAT, Tricalciumphosphat , østrogen tuberkulostatika, rifamyciner rifabutin, rifampicinRifabutin og rifampicin inducerer begge CYP-systemet og især CYP3A4. Induktionen er mest udtalt for rifampicin.
Litteraturgennemgang - Vis
Rifamyciner og østrogen Det er vist i fire kontrollerede undersøgelser, at AUC for ethinylestradiol falder med ca. 50 % (Bolt HM, Bolt M et al, 1977a; Back DJ, Breckenridge AM et al, 1980; LeBel M, Masson E et al, 1998; Barditch-Crovo P, Trapnell CB et al, 1999) ved behandling med enten rifabutin eller rifampicin. I en af undersøgelserne er det yderligere vist at plasmakoncentrationen i steady-state for østrogen falder til ca. 25 % og den orale clearance tredobles (LeBel M, Masson E et al, 1998) ved samtidig indgift af rifampicin. I en kontrolleret undersøgelse er det vist, at den naturlige estradiol koncentrationen har en mindre, men signifikant stigning under samtidig behandling med rifampicin. Det forklares med at kapaciteten af SHBG (Sex Hormone Binding Globulin) er øget med 75 % (Lonning PE, Bakke P et al, 1989), hvorfor koncentrationen af den naturlige estradiol er øget. Koncentrationen af frit østrogen foreligger ikke i undersøgelsen. En kontrolleret undersøgelse viser ligeledes, at SHBG øges med 65 %, Back DJ, Breckenridge AM et al, 1980. Det er desuden vist, at den naturlige østradiolkoncentration stiger to uger efter endt behandling med rifampicin, Brodie MJ, Boobis AR et al, 1981a. I samme undersøgelse stiger SHBG efter to ugers behandling med rifampicin og falder igen efter to ugers ophør. Dette indikerer, at der ikke er nogen tæt sammenhæng mellem koncentrationen af SHBG og koncentrationen af estradiol. Til sammenligning falder AUC for ethinylestradiol til ca. 2/3(Barditch-Crovo P, Trapnell CB et al, 1999; LeBel M, Masson E et al, 1998) ved samtidig administration af rifabutin. Ved samtidig brug af østrogener som substitutionsbehandling ved klimakterielle bortfaldsymptomer og rifamyciner, bør patienterne informeres om risiko for manglende effekt af østrogenet. Samtidig bør kvinder, der samtidig anvender østrogener som antikonceptiva og rifamyciner, informeres om risiko for nedsat antikonceptive virkning. Mekanisme: Rifampicin øger clearance af ethinylestradiol til det tredobbelte og rifabutin øger clearance af ethinylestradiol med 50 % på grund af induktion af CYP3A4 i leveren. Flere undersøgelser viser, at rifamyciner i sædvanlige doser inducerer omsætningen af østrogener. Rifampicin har en større effekt på omsætningen af hormonale antikonceptiva end Rifabutin. Brodie MJ;Boobis AR;Gill M;Mashiter K, Br J Clin Pharmacol, 1981, a, 12:431-433; Does rifampicin increase serum levels of testosterone and oestradiol by inducing sex hormone binding globulin capacity?1 Does rifampicin increase serum levels of testosterone and oestradiol by inducing sex hormone binding globulin capacity? LeBel M;Masson E;Guilbert E;Colborn D;Paquet F;Allard S;Vallee F;Narang PK, J Clin Pharmacol, 1998, 38:1042-1050; Effects of rifabutin and rifampicin on the pharmacokinetics of ethinylestradiol and norethindrone This open-label, randomized, three-way crossover study of 28 healthy premenopausal women was conducted to compare the impact of concomitant rifabutin and rifampicin on the safety, pharmacokinetics, and pharmacodynamics of the oral contraceptives ethinylestradiol and norethindrone (Ortho-Novum 1/35; Ortho Pharmaceutical, Raritan, NJ). Each participant received oral contraceptives daily for 21 days for the first control cycle, then was randomized to one of two sequences to receive oral contraceptives with concomitant rifampicin and rifabutin at equal doses of 300 mg/day for 10 days. Ethinylestradiol, norethindrone, follicle stimulating hormone (FSH), luteinizing hormone (LH), progesterone, rifampicin, and rifabutin (and metabolite) were measured in plasma over the same time frames in all three cycles. Safety was assessed from before the beginning to the end of each cycle. Twenty-two subjects completed all three cycles. Compared with the control cycle, rifabutin and rifampicin significantly altered the disposition of the oral contraceptive. Area under the concentration- time curve from 0 to 24 hours (AUC0-24) and maximum plasma concentration (Cmax) of ethinylestradiol decreased by 64% and 42%, respectively, after coadministration with rifampicin and by 35% and 20%, respectively, after coadministration with rifabutin. The AUC0-24 of norethindrone decreased by 60% and 20% after coadministration with rifampicin and rifabutin, respectively. Unlike progesterone levels, FSH and LH levels increased during coadministration with rifampicin and rifabutin. The incidence of spotting was significantly higher after coadministration with rifampicin (36.4%) and rifabutin (21.7%) than during the control cycle (3.7%). Although both rifampicin and rifabutin affected the pharmacokinetics of ethinylestradiol and norethindrone, the magnitude of this effect was more pronounced with rifampicin. Likewise, the fact that the highest incidence of spotting occurred with rifampicin was consistent with higher metabolic induction by rifampicin. Despite the fact that there was no change in progesterone levels, it is recommended that patients be advised to use additional contraceptive methods while receiving rifabutin or rifampicin with oral contraceptives to prevent inadvertent pregnancy Bolt HM;Bolt M;Kappus H, Acta Endocrinol (Copenh), 1977, a, 85:189-197; Interaction of rifampicin treatment with pharmacokinetics and metabolism of ethinyloestradiol in man [6,7-3H]Ethinyloestradiol (50 microng) was administered intravenously to volunteers and the free extractable ethinyloestradiol in the plasma was measured. The compound showed a biphasic plasma decline. The half- life of the second phase was 7.5+/-1.7 (SD) hours. Administration of rifampicin (600 mg for 6 days) shifted the half-life of ethinyloestradiol to 3.3+/-0.9 h while the apparent volume of distribution for the second phase of elimination was not changed. When [2,4,6,7-3H]ethinyloestradiol (100 microng) was administered orally, some of the tritium was released by oxidative metabolism from the steroid and transformed to tritiated water (HTO) which equilibrated with whole body water. This portion, normally 7.17+/-1.66% of the tritium dose, was increased by previous administration of rifampicin to 10.62+/-2.27%. The initial rate of oxication of [2,4,6,7- 3H]ethinyloestradiol was increased more than twofold by rifampicin treatment. The results are consistent with previous findings that rifampicin induces the oestrogen-2-hydroxylase in the endoplasmic reticulum of human liver, and explain the reduced effectiveness of ethinyloestradiol in oral contraceptives, if the patients are treated with rifampicin Lonning PE;Bakke P;Thorsen T;Olsen B;Gulsvik A, J Steroid Biochem, 1989, 33:631-635; Plasma levels of estradiol, estrone, estrone sulfate and sex hormone binding globulin in patients receiving rifampicin Plasma estrone, estradiol, estrone sulfate, androstenedione, testosterone and sex hormone binding globulin were measured in 14 patients (3 postmenopausal women, 11 men) with tuberculosis who received rifampicin. During treatment a moderate, but significant increase in the plasma level of estradiol (mean increase 32%, P less than 0.01) and estrone (mean increase 13%, P less than 0.01) were seen. In contrast, plasma estrone sulfate was significantly reduced (mean reduction of 25%, P less than 0.05). No alteration in plasma testosterone was observed, but there was a slight (mean 15%) increase in plasma androstenedione of borderline significance (P = 0.052). In eight patients, from whom all tuberculostatic treatment except rifampicin had been withdrawn, plasma sex hormone binding globulin was found to be increased by 75% by rifampicin treatment. Further, the results obtained in this part of the study confirmed the alteration in plasma estrone sulfate to be caused by rifampicin alone without any contribution from other tuberculostatic drugs. While plasma estradiol could be increased due to elevation of sex hormone binding globulin, plasma estrone was probably increased secondary to the increase in plasma androstenedione. A reduced plasma estrone sulfate level suggests that rifampicin enhances the rate of estrone sulfate metabolism. The possibility that treatment with drugs which reduce plasma estrone sulfate might be beneficial for hormone dependent cancers is discussed Back DJ;Breckenridge AM;Crawford FE;Hall JM;MacIver M;Orme ML;Rowe PH;Smith E;Watts MJ, Contraception, 1980, 21:135-143; The effect of rifampicin on the pharmacokinetics of ethynylestradiol in women A single dose of Minovlar (50 microgram ethynylestradiol (EE) and 1 mg norethindrone acetate) was given to seven women during treatment with rifampicin (450-600 mg/day) and again one month after stopping rifampicin. Blood samples were taken at intervals over a 24-hour period. The area under the plasma EE versus time curve increased significantly on stopping rifampicin from 1014 +/- 317 pg/ml x h (mean +/- SE) to 1747 +/- 218 pg/ml x h (p less than 0.01). The terminal plasma half-life increased from 2.9 +/- 0.8 h to 6.3 +/- 1.4 h (p less than 0.005). The sex hormone binding globulin (S.H.B.G.) capacity was also reduced from 213.4 +/- 11.5 nmoles to 129.0 +/- 7.7 nmoles/1 after stopping rifampicin. In one patient starting rifampicin who was taking Minovlar as a long-term oral contraceptive, a fall in the plasma EE concentration was associated with a rise in the plasma follicle stimulating hormone concentration. These effects of rifampicin on EE pharmacokinetics are consistent with induction of the microsomal enzymes that metabolise EE Barditch-Crovo P;Trapnell CB;Ette E;Zacur HA;Coresh J;Rocco LE;Hendrix CW;Flexner C, Clin Pharmacol Ther, 1999, 65:428-438; The effects of rifampin and rifabutin on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of a combination oral contraceptive BACKGROUND: Rifampin (INN, rifampicin), a CYP34A inducer, results in significant interactions when coadministered with combination oral contraceptives that contain norethindrone (INN, norethisterone) and ethinyl estradiol (INN, ethinylestradiol). Little is known about the effects of rifabutin, a related rifamycin. OBJECTIVES AND METHODS: The relative effects of rifampin and rifabutin on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of ethinyl estradiol and norethindrone were evaluated in a prospective, randomized, double-blinded crossover study in 12 premenopausal women who were on a stable oral contraceptive regimen that contained 35 microg ethinyl estradiol/1 mg norethindrone. Subjects were randomized to receive 14 days of rifampin or rifabutin from days 7 through 21 of their menstrual cycle. After a 1-month washout period (only the oral contraceptives were taken), subjects were crossed over to the other rifamycin. RESULTS: Rifampin significantly decreased the mean area under the plasma concentration-time curve from time 0 to 24 hours [AUC(0-24)] of ethinyl estradiol and the mean AUC(0-24) of norethindrone. Rifabutin significantly decreased the mean AUC(0-24) of ethinyl estradiol and the mean AUC(0-24) of norethindrone. The effect of rifampin was significantly greater than rifabutin on each AUC(0-24). Despite these changes, subjects did not ovulate (as determined by progesterone concentrations) during the cycle in which either rifamycin was administered. Levels of mean follicle-stimulating hormone increased 69% after rifampin. CONCLUSION: In this study, rifampin (600 mg daily) was a more significant inducer of ethinyl estradiol and norethindrone clearance than rifabutin (300 mg daily), but neither agent reversed the suppression of ovulation caused by oral contraceptives. The carefully monitored oral contraceptive administration and the limited exposure to rifamycins may restrict the application of this study to clinical situations
|
|
|
|
|
|
|