|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Evo-Conti - Aktive indholdsstoffer: gestagen, østrogen |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for østrogen og perikon |
|
Perikum nedsætter halveringstiden for østrogen med ca. 50%, AUC
reduceres med op til 14% og clearance øges med op til 26% i
kombinationsbehandling med perikum. Svigt af antikonception og
gennembrudsblødning er beskrevet. Effekten af perikum på transdermale og injicerbare antikonceptiva er ikke undersøgt.
moderat
veldokumenteret
Estrogener kombinationer med andre stoffer Bazedoxifenacetat, LACTOSEMONOHYDRAT, Tricalciumphosphat , østrogen perikum perikon
I et studie er fundet, at halveringstiden for ethinylestradiol faldt med ca. 50 %, mens clearence, Cmax og tmax var uændret, ved kombinationsbehandling med perikon. Et
andet studie viser, at perikum (600 og 900 mg) ikke ændrer Cmax og AUC for ethinylestradiol. Estradiol koncentrationen var desuden uændret. Et tredje studie, med en lavere
dosis af perikum (500 mg), har heller ikke fundet en påvirkning af
farmakokinetikken for ethinylestradiol. I et fjerde studie er påvist, at dosis
exposure for østrogen bliver nedsat med ca. 14 % ved samtidig indgift af
perikum. Clearence for østrogen bliver desuden øget med 26 %, mens Cmax er uændret. Ved et femte studie er der påvist gennembrudsblødninger, som menes at skyldes nedsættelse af serum koncentrationen af ethinylestradiol. Hvorvidt østrogens effekt på ægløsningen nedsættes er uvist. Pga. det
store, og ofte ukontrollerede forbrug af perikum frarådes kombinationsbehandling
med østrogen og perikum. Der er i litteraturen ikke lokaliseret andre studier
eller kasuistikker omhandlende interaktion mellem perikum og kønshormoner, østrogen.
| |
Litteraturgennemgang - Vis
Perikum og østrogen I en prospektiv undersøgelse (Hall SD, Wang Z et al, 2003) omhandlende 12 raske forsøgspersoner i kombinationsbehandling med lavdosis p-piller (ethinylestradiol 35 microgram/norethisteron 1 microgram) og 900 mg perikum dagligt i 8 uger observeres følgende: Halveringstiden for ethinylestradiol, efter kombinationsbehandlingen, faldt signifikant med ca. 50% (fra 23,4 til 12,2 timer), mens clearance, Cmax og tmax ikke ændredes signifikant. Man fandt ingen signifikante ændringer i serumniveauet af FSH og LH hos forsøgspersonerne men 7 patienter rapporterede om gennembrudsblødning ved kombinationsbehandling med perikum hvor 2 patienter rapporterede gennembrudsblødninng under kontrol fasen. Hos disse 7 patienter konstateres dog ingen signifikant forskel i AUC for østrogen sammenlignet med de kvinder som ikke fik gennembrudsblødninger. Gennembrudsblødninger er ofte tegn på svigt af p-piller og dermed øget risiko for graviditet. Det kan i studiet dog ikke dokumenteres hvorvidt gennembrudsblødningerne skyldes svigt at p-pillernes effekt (ovulation). I et studie (Pfrunder A, Schiesser M et al, 2003) med 18 kvinder der indtager ethinylestradiol 20 microgram/desogestrel 150 microgram alene (kontrol cyclus) og i kombination med 600 mg (cyclus A) eller 900 mg (cyclus B) perikum dagligt, sås der ingen statistisk signifikante ændringer i Cmax og AUC for ethinylestradiol. Frekvensen af blødninger i cyklus er større under samtidig indgift af perikum end ved behandling med p-piller alene. Estradiol koncentrationen var uændret (statistisk signifikant), dvs. på samme nivau som behandling med p-piller alene, hvorfor man konkluderede at der ikke er evidens for at ovulation er forekommet. Hos 16 raske forsøgpersoner (Murphy PA, Kern SE et al, 2005) observeres efter indgift af lavdosis antikonceptiva og perikum (900 mg daglig) en 13-15% reduktion i dosis exposure fra østrogen. Clearance af østrogen øgedes med 26% uden effekt på Cmax. Der blev desuden observeret en stigning i antallet af gennembrudsblødninger samt evidens for follikel vækst og sandsynligvis ovulation. Et studie med 16 raske kvinder der fik ethinylestradiol 20 microgram/desogestrel 150 microgram viste at samtidig administration af et perikum ekstrakt med et lavt indhold af hyperforin, i en dosis på 500 mg daglig, ikke ændrede farmakokinetikken af ethinylestradiol (Will-Shahab L, Bauer S et al, 2009a). Graviditet og gennembrudsblødninger er observeret ved samtidig indgift af perikum og antikonceptiva til systemisk brug. En enkelt patient i kombinationsbehandling med p-piller og 1700 mg perikon daglig (Schwarz UI, Buschel B et al, 2003), bliver efter ca. 3 måneder behandling gravid. Hos 3 andre personer (Ernst E, 1999b) ses ved kombinationsbehandling med p-piller og perikon gennembrudsblødninger, der menes at skyldes nedsættelse af serum koncentrationen af ethinylestradiol. Mekanismen er induktion af CYP3A4 i lever og P-glycoprotein i tarmen. Det skal nævnes at perikum indeholder mange stoffer og præcis hvilke stoffer, der er ansvarlige for enzym induktionen er ikke fuldt afklaret. En vis variation i mængden af indholdstoffer mellem forskellige perikum præparater må forventes. Effekten af perikum på transdermale og injicerbare antikonceptiva er ikke beskrevet. Supplerende litteratur: Szoka PR og Edgren RA, 1988; Murphy PA, 2002; Wang Z, Gorski JC et al, 2001; Fogle RH, Murphy PA et al, 2006.
Fogle RH;Murphy PA;Westhoff CL;Stanczyk FZ, Contraception, 2006, 74(3): 245-248-248; Does St. John's wort interfere with the antiandrogenic effect of oral contraceptive pills? Background: St. John's wort (SJW), a commonly used herbal remedy, has been shown to compromise the efficacy of drugs, including oral contraceptive pills (OCPs), by inducing cytochrome P-450. We investigated whether the simultaneous use of SJW with OCPs resulted in elevated serum androgen levels with implications of impaired OCP treatment of hirsutism and acne. Materials and Methods: Fifteen healthy women were treated with the low-dose OC Loestrin 1/20< trademark > for 2 months and then additionally with SJW for 2 months. Androgen and sex hormone-binding globulin (SHBG) levels were measured in serum by immunoassay methods; free testosterone (fT) was calculated. Results were analyzed using the Wilcoxon signed-rank test. Results: There were no statistically significant differences in androgen levels after the addition of SJW in women using Loestrin 1/20< trademark >. However, there were decreases in total testosterone and fT levels (10.7% and 15.8%, respectively) along with a small increase in SHBG levels (7.0%). Conclusions: In women using OCPs and SJW simultaneously, it appears that SJW does not interfere with the antiandrogenic properties of OCPs. < copyright > 2006 Elsevier Inc. All rights reserved Szoka PR;Edgren RA, Fertil Steril, 1988, 49:31S-38S; Drug interactions with oral contraceptives: compilation and analysis of an adverse experience report database Over 700 alleged OC/drug interactions were reported for antituberculous drugs, other antibiotics, anticonvulsants, antidepressants, and analgesics. Fewer than ten reports of OC/drug interactions were found involving antihistamines, thyroid hormone, vitamin C, antacids, ulcer medication, or diuretics. These may represent a set of OC/drug interaction problems that need to brought into medical awareness. Pregnancy is the first event reported when OCs appear to interact with another drug. However, menstrual disturbances are reported more often. BTB is the most frequently reported menstrual disturbance: it has been considered a warning signal that OC efficacy may be compromised. In such circumstances, contraceptive backup may be warranted. Reports of interference with OC efficacy have been most common for drugs used to treat tuberculosis, epilepsy, and depression, so patients and their physicians should be aware of potential problems. However, the average woman is more likely to encounter antibiotics, analgesics, and antihistamines, and current package inserts contain appropriate warnings. In recent years, prescriptions for low-estrogen OCs have outnumbered those for high-dose preparations. Many physicians became concerned that there was an increased risk of OC drug failure with the low-dose products. The database does not seem to suggest that this has happened. The dose of estrogen is not correlated with total adverse experience reports, time of appearances of the first adverse experience reports, or rate of reporting of the interactions. Likewise, reports of potential interactions with menstrual disturbances are not correlated with lower estrogen doses in OCs. There is, however, an association between low-estrogen OCs and recently reported pregnancies attributed to OC/drug interactions.(ABSTRACT TRUNCATED AT 250 WORDS) Pfrunder A;Schiesser M;Gerber S;Haschke M;Bitzer J;Drewe J, Br J Clin Pharmacol, 2003, 56:683-690; Interaction of St John's wort with low-dose oral contraceptive therapy: a randomized controlled trial AIMS: Breakthrough bleeding or even unwanted pregnancies have been reported in women during concomitant therapy with oral contraceptives and St John's wort extract. The aim of the present study was to investigate the effects of St John's wort extract on oral contraceptive therapy with respect to ovarian activity, breakthrough bleeding episodes and the pharmacokinetics of ethinyloestradiol and 3-ketodesogestrel. METHODS: Eighteen healthy females were treated with a low-dose oral contraceptive (0.02 mg ethinyloestradiol, 0.150 mg desogestrel) alone (control cycle) or combined with 300 mg St John's wort extract given twice daily (cycle A) or three times daily (cycle B). Ovarian activity was assessed by measuring follicle maturation and serum oestradiol and progesterone concentrations. The number of breakthrough bleeding episodes and the pharmacokinetics of ethinyloestradiol and 3-ketodesogestrel were assessed under steady-state conditions. RESULTS: During concomitant administration of low-dose oral contraceptive and St John's wort, there was no significant change in follicle maturation, serum oestradiol or progesterone concentrations when compared with oral contraceptive treatment alone. However, significantly more subjects reported intracyclic bleeding during cycles A (13/17 (77%), P < 0.015) and cycle B (15/17 (88%), P < 0.001) than with oral contraceptives alone (6/17 (35%)). The AUC(0,24 h) and Cmax of ethinyloestradiol remained unchanged during all study cycles, whereas the AUC(0,24 h) and Cmax of 3-ketodesogestrel decreased significantly from 31.2 ng ml-1 h to 17.7 ng x ml-1 h (43.9%; 95% confidence interval (CI) -49.3, -38.5, P = 0.001) and from 3.6 ng x ml -1 to 3.0 ng x ml -1(17.8%; CI -29.9, -5.7, P = 0.005), respectively, during cycle A and by 41.7% (CI -47.9, -35.6; P = 0.001) and by 22.8% (CI -31.2, -13.3; P < 0.001) during cycle B respectively, compared with the control cycle. CONCLUSIONS: There was no evidence of ovulation during low-dose oral contraceptive and St John's wort extract combination therapy, but intracyclic bleeding episodes increased. Bleeding irregularities may adversely effect compliance to oral contraceptives and together with St John's wort-induced decreases in serum 3-ketodesogestrel concentrations, enhance the risk of unintended pregnancies Murphy PA;Kern SE;Stanczyk FZ;Westhoff CL, Contraception, 2005, 71(6): 402-408-408; Interaction of St. John's Wort with oral contraceptives: Effects on the pharmacokinetics of norethindrone and ethinyl estradiol, ovarian activity and breakthrough bleeding Objectives: This study evaluated the effect of the herbal remedy St. John's Wort on oral contraceptive (OC) therapy with respect to the pharmacokinetics of norethindrone and ethinyl estradiol, ovarian activity and breakthrough bleeding. Methods: Sixteen healthy women were treated with a low-dose OC (Loestrin 1/20) and a placebo for two consecutive 28-day cycles in a single-blind sequential trial. Treatment with St John's Wort 300 mg three times daily was then added for two additional 28-day cycles. Outcomes compared between control and treatment cycles included the pharmacokinetics of norethindrone and ethinyl estradiol, daily bleeding diaries, follicle growth, changes in cervical mucus and progesterone levels drawn at 7- to 10-day intervals. Results: Treatment with St. John's Wort was associated with a significant 13-15% reduction in the dose exposure from the contraceptive. Breakthrough bleeding increased in the treatment cycles, as did evidence of follicle growth and probable ovulation. Conclusion: St. John's Wort is associated with increased metabolism of norethindrone and ethinyl estradiol, breakthrough bleeding, follicle growth and ovulation. Women using OCs should be cautioned that St. John's Wort might interfere with contraceptive effectiveness. < copyright > 2005 Elsevier Inc. All rights reserved Ernst E, Lancet, 1999, b, 354:2014-2016; Second thoughts about safety of St John's wort Meta-analysis and another comprehensive analysis strongly implied that hypericum extracts are associated with fewer adverse effects than synthetic antidepressants. However, their safety has recently been questioned. Several reports have raised the possibility of important interactions between hypericum extracts and various prescribed drugs. In all cases the patients were women, plasma concentrations of the concomitant medication were reduced, and all the comedications are metabolised by hepatic cytochrome P450 microsomal oxidase enzymes. Will-Shahab L;Bauer S;Kunter U;Roots I;Brattstrom A, Tomt indhold, 2009, a, 65:287-294; St John's wort extract (Ze 117) does not alter the pharmacokinetics of a low-dose oral contraceptive Purpose: St John's wort (Hypericum perforatum) is an herbal remedy that is widely used in the treatment of depression. Recent clinical data have demonstrated that St John's wort extracts interfere with the action of various drugs and possibly also with combined oral contraceptives. Therefore, we investigated the effects of a St John's wort extract (Ze 117) with low hyperforin content on the pharmacokinetics of ethinylestradiol and 3-ketodesogestrel. Method: Sixteen healthy female volunteers, who had taken a low-dose oral contraceptive (Lovelle contains 0.02 mg ethinylestradiol + 0.15 mg desogestrel) for at least 3 months, participated in the study. Pharmacokinetic data (AUC, Cmax, tmax) were determined the day before (reference) and after (test) a 14-day period of Ze 117 intake (250 mg twice daily). Results: Before the co-administration of Ze 117 on day 7, the geometric mean (geometric coefficient of variation) for the AUC0-24 of ethinylestradiol was 152.53 pg*h/ml (87.39%) and after co-administration on day 21 it was 196.57 pg*h/ml (78.14%). The respective values for ketodesogestrel were 36.37 pg*h/ml (34.18%) and 41.12 pg*h/ml (34.36%). The mean of individual ratios (reference-to-test) of log-transformed AUC values (90% confidence interval) were 0.951 (0.915-0.986) for ethinylestradiol and 0.968 (0.944-0.992) for ketodesogestrel indicating a small loss in bioavilability, but bioequivalence nevertheless. Conclusion: These results indicate that the recommended dose of the hypericum extract Ze117, which has a low hyperforin content, does not interact with the pharmacokinetics of the hormonal components of the low-dose oral contraceptive. copyright 2008 Springer-Verlag Murphy PA, J Midwifery Womens Health, 2002, 47:447-450; St. John's wort and oral contraceptives: reasons for concern? St. John´s wort (Hypericum perforatum) is one of the best-selling herbal remedies in the United States. It has been implicated as an inducer of the P450 enzyme system, and as such, may cause increased metabolism of certain drugs, including oral contraceptives. Women using oral contraceptives have been warned against using St. John´s wort. To date, there are some case reports but little clinical data demonstrating risk of contraceptive failure if they do. This article reviews available data and discusses theoretical reasons for concern about possible drug-herb interactions Wang Z;Gorski JC;Hamman MA;Huang SM;Lesko LJ;Hall SD, Clin Pharmacol Ther, 2001, 70:317-326; The effects of St John's wort (Hypericum perforatum) on human cytochrome P450 activity BACKGROUND: St John´s wort (Hypericum perforatum) is a popular over-the-counter dietary supplement and herbal remedy that has been implicated in drug interactions with substrates of several cytochrome P450 (CYP) isozymes. The effect of St John´s wort on CYP activity in vivo was examined with a probe drug cocktail. METHODS: Twelve healthy subjects (5 female, 7 male) completed this 3-period, open-label, fixed schedule study. Tolbutamide (CYP2C9), caffeine (CYP1A2), dextromethorphan (CYP2D6), oral midazolam (intestinal wall and hepatic CYP3A), and intravenous midazolam (hepatic CYP3A) were administered before, with short-term St John´s wort dosing (900 mg), and after 2 weeks of intake (300 mg 3 times a day) to determine CYP activities. RESULTS: Short-term administration of St John´s wort had no effect on CYP activities. Long-term St John´s wort administration caused a significant (P <.05) increase in oral clearance of midazolam from 121.8 +/- 70.7 to 254.5 +/- 127.8 and a corresponding significant decline in oral bioavailability from 0.28 +/- 0.15 to 0.17 +/- 0.06. In contrast to the >50% decrease in the area under the plasma concentration-time curve (AUC) when midazolam was administered orally, long-term St John´s wort administration caused a 20% decrease in AUC when midazolam was given intravenously. There was no change in CYP1A2, CYP2C9, or CYP2D6 activities as a result of St John´s wort administration. CONCLUSION: Long-term St John´s wort administration resulted in a significant and selective induction of CYP3A activity in the intestinal wall. St John´s wort did not alter the CYP2C9, CYP1A2, or CYP2D6 activities. Reduced therapeutic efficacy of drugs metabolized by CYP3A should be anticipated during long-term administration of St John´s wort Hall SD;Wang Z;Huang SM;Hamman MA;Vasavada N;Adigun AQ;Hilligoss JK;Miller M;Gorski JC, Clin Pharmacol Ther, 2003, 74:525-535; The interaction between St John's wort and an oral contraceptive OBJECTIVES: The popular herbal remedy St John's wort is an inducer of cytochrome P450 (CYP) 3A enzymes and may reduce the efficacy of oral contraceptives. Therefore we evaluated the effect of St John's wort on the disposition and efficacy of Ortho-Novum 1/35 (Ortho-McNeil Pharmaceutical, Inc, Raritan, NJ), a popular combination oral contraceptive pill containing ethinyl estradiol (INN, ethinylestradiol) and norethindrone (INN, norethisterone). METHODS: Twelve healthy premenopausal women who were using oral contraception (>3 months) received a combination oral contraceptive pill (Ortho-Novum 1/35) for 3 consecutive 28-day menstrual cycles. During the second and third cycles, the participants received 300 mg St John's wort 3 times a day. The serum concentrations of ethinyl estradiol (day 7), norethindrone (day 7), follicle-stimulating hormone (days 12-16), luteinizing hormone (days 12-16), progesterone (day 21), and intravenous and oral midazolam (days 22 and 23) were determined in serial blood samples. The incidence of breakthrough bleeding was quantified during the first and third cycles. RESULTS: Concomitant use of St John's wort was associated with a significant (P <.05) increase in the oral clearance of norethindrone (8.2 +/- 2.7 L/h to 9.5 +/- 3.4 L/h, P =.042) and a significant reduction in the half-life of ethinyl estradiol (23.4 +/- 19.5 hours to 12.2 +/- 7.1 hours, P =.023). The oral clearance of midazolam was significantly increased (109.2 +/- 47.9 L/h to 166.7 +/- 81.3 L/h, P =.007) during St John's wort administration, but the systemic clearance of midazolam was unchanged (37.7 +/- 11.3 L/h to 39.0 +/- 10.3 L/h, P =.567). Serum concentrations of follicle-stimulating hormone, luteinizing hormone, and progesterone were not significantly affected by St John's wort dosing (P >.05). Breakthrough bleeding occurred in 2 of 12 women in the control phase compared with 7 of 12 women in the St John's wort phase. The oral clearance of midazolam after St John's wort dosing was greater in women who had breakthrough bleeding (215.9 +/- 66.5 L/h) than in those who did not (97.5 +/- 37.2 L/h) (P =.005). CONCLUSION: St John's wort causes an induction of ethinyl estradiol-norethindrone metabolism consistent with increased CYP3A activity. Women taking oral contraceptive pills should be counseled to expect breakthrough bleeding and should consider adding a barrier method of contraception when consuming St Johns wort Schwarz UI;Buschel B;Kirch W, Br J Clin Pharmacol, 2003, 55:112-113; Unwanted pregnancy on self-medication with St John's wort despite hormonal contraception Many patients take St Johns worth, a herbal remedy, to treat symptoms of depression, often without the knowledge of their psysician. Widely available without prescription, it is considered by some to be safe because it is a natural alternative to more traditional antidepressants. Recent reports indicate that St Johns worth has been implicated in numerous herb-drug interactions that may have clinical significance. Women taking oral contraceptives and St Johns worth have reported breakthrough menstrual bleeding, but this is the first published case of an unexpected pregnancy in association with St Johns comsumption.
|
|
|
|
|
|